Filmvurdering

Forfatter: Jane Anja Ankerstjerne

Kort om filmen

De mindre begavede og småkriminelle brødre Timo og Ralf tager til Italien for at hente deres afdøde fars veteranmotorcykel til Danmark. Filmen henvender sig til et ungt mandligt publikum, der er til stand-up-agtige røverkomedier

Beskrivelse

De to småkriminelle brødre Timo og Ralf finder ud af, at Timo ikke er den førstefødte, da deres far Arno dør. Ikke nok med det, hele arven i form af en sjælden veteranmotorcykel er gået til den førstefødte - en ukendt søster, der bor i Italien, hvor motorcyklen også befinder sig. Det er Timo absolut ikke tilfreds med, så han slæber Ralf med til Italien for at skaffe den tilbage. Komedien er ligesom de to forudgående film instrueret af Rasmus Heide. Heide har tidligere instrueret Julefrokosten og Blå mænd, der også begge har Mick Øgendahl på rollelisten

Vurdering

Røverkomedie der hænger lige lovligt meget til den platte side, men som på trods af det alligevel har været en publikumssucces. Og når det nu skal være, er der også et par ok udførte effekter i filmen, men det opvejer stadig ikke en decideret manglende historie

Andre film om samme emne

 Alle for én (dvd-video) og Alle for to (dvd-video) er naturligvis i samme dur. Humoren ligner også meget den man oplever i Blå mænd