Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Bartholdy

Kort om bogen

Erik Juul Clausen fortsætter beretningen om dagliglivet for et par almindelige landbrugsfamilier i sidste halvdel af det 19. århundrede. For et historisk interesserede publikum, som lægger mindre vægt på det rent litterære

Beskrivelse

Erik Juul Clausen skrev i første del Enkerne på Bajonetmøllen om det vanskelige liv, som udspillede sig på et par pænt store gårde i de dramatiske år under og umiddelbart efter de slesvigske krige. Nu er vi nået frem til 1885, og erindringen om det svidende nederlag er en smule mildnet, og landet er nu på vej mod mere moderne tider, hvor fx spørgsmålet om kvinders vilkår og rettigheder er ved at brede sig, og luftskibe ses på himlen. Clausen kommer vidt omkring både i gennemgangen af de politiske spørgsmål, der er på dagsordenen, og i verden udenfor Midtjylland

Vurdering

Juul Clausen er også denne gang velforberedt, og hans kendskab til periodens samfundsspørgsmål er stort og troværdigt. Derimod kniber det med at få historien ud over rampen. Dialogen, både den talte og den tænkte, virker ofte kunstig, og selvom personerne er bredt beskrevet virker de ofte som skabeloner med forudsigelige reaktioner som ind i mellem udspringer af en nutidig bevidsthed, så det er primært interessen for historien i perioden, der skal bære læseren igennem

Andre bøger om samme emne

Tidsmæssigt er vi omtrent der, hvor Guillous Brobyggerne der vil fange bredere, begynder