Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Mikael, der er kriminel, skal redde sit eget liv ved at vidne mod en gruppe serbiske kriminelle. Mens han venter på retssagen skal han opholde sig på et hotel, men overlever han det? Psykologisk thriller til et voksent publikum

Beskrivelse

Den kriminelle Mikael (Nikolaj Coster-Waldau) har lovet politiet at vidne mod en serbisk bagmand og som modydelse har politiet lovet ham, at han bliver en del af et vidnebeskyttelsesprogram, så han kan starte forfra i Spanien. Aftenen før retssagen bliver Mikael ført til et hotelværelse, hvor han skal gennemgå morgendagens vidneudsagn sammen med politiet. Men Mikael har tre krav: en kasse fra et opbevaringslager, noget helt bestemt junkfood fra et pizzeria og at en helt bestemt kvinde skal mødes med ham på hotelværelset. Og natten udvikler sig hermed i en spændende retning

Vurdering

"3 ting" er en velspillet lille thriller tilsat starpower i form af Nicolaj Coster-Waldau og Birgitte Hjort Sørensen. Den enkle location og de få roller gør at filmen føles som et intenst kammerspil af internationalt format. Plottet er basalt spændende, dialogerne skarpe og stemningen klaustrofobisk. Slutningen er dog en anelse uforløst men underholdningsværdien er i top

Andre film om samme emne

"3 ting" minder om velproducerede Hollywood krimifilm som Inside man og Med livet som indsats tilsat opklaringsarbejdet fra The usual suspects