Multimedievurdering

Forfatter: Finn Christiansen

Kort om spillet/multimediet

Simulation. Dette er en landbrugssimulation, hvor du skal drive et moderne landbrug, med alt hvad det indebærer af dyrkning af marker, drift af kreaturer og økonomi. For unge og voksne landbrugsinteresserede

Beskrivelse

I Real farm handler det om at drive et landbrug med økonomisk succes. Du kan fokusere på planteavl, dyrehold eller begge dele. Det gælder om at producere så smidigt som muligt og sælge produkterne så dyrt som muligt. Som landmand har du hands on på alle dele af processen. Ud på traktoren med ploven og alle de andre nødvendige maskiner, som du løbende skal opgradere ved køb eller leje. Afgrøderne skal høstes og sælges, på samme måde som kreaturdriften skal give overskud. Man kan vælge mellem career eller free mode, hvor førstnævnte handler om at bygge en farm op fra bunden. Sprog: dansk

Vurdering

Spillet er basalt set en økonomisk simulation, hvor dit mål er at lave overskud gennem produktionen på dit landbrug. I praksis bruger man dog rigtig meget tid på traktoren. Det er ikke helt uinteressant at pløje sin første mark, men allerede anden gang virker det noget kedeligt. Og bagefter skal marken så harves. Og såes. Og dækkes med gylle. Og så høstes. Og så forfra. Det er ikke særligt interessant ret længe. Heller ikke selvom man kan opgradere traktoren og ploven til en bredere model. Dyrehold er ikke mere afvekslende. Grafikken er dog flot, og ros for realismen, som er klinisk renset for bonde-idyl. PEGI: 3. Fra 15 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

 Farming simulator 18 og Professional farmer 2017 er i samme genreFarming simulator 18