Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

To charmerende små bøger fremstillet i pap, hvor vi følger de tre små børn Buster, Molly og Thor i fuld sving i til babysvømning og på dansegulvet, hvor de laver mange sjove bevægelser til musikken. Bøgerne vil inspirere børn på 1 til 3 år og deres voksne til glad bevægelse og leg - på gulvet og i svømmebassinet

Beskrivelse

I "Vi går til babydisco" hører de tre børn musik, og danser og hopper omkring. I "Vi går til babysvømning" er børnene i svømmehallen med mor eller far, og de plasker, spræller, smager, sprøjter og griner. Teksten er korte sætninger på 2 til 5 ord. På dansk findes tre andre børne- og ungdomsbøger af Moa Eriksson Sandberg. Senest er kommet 8 ting, du aldrig ville turde De to nye bøger er hendes første for små børn. Arkitekten Erik Sandberg debuterer som illustrator med disse to bøger

Vurdering

"Vi går til babydisco" nærmest appellerer til bevægelse og dans med de tre børns hoppen, svingen med armene, numserysten, trampen med foden, drejer rundt, syngen og dansen! Det samme gælder "Vi går til babysvømning" - bare i vand. Erik Sandbergs tegninger emmer af glæde og bevægelse, og er supersøde. Et par perler af charmerende og søde bøger til de mindste

Andre bøger om samme emne

 Leo elsker babysvøm! viser mere udførligt hvordan det er at komme en tur i svømmehallen. Hoppe og danse opfordrer de små børn til dans og bevægelse