Multimedievurdering

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om spillet/multimediet

Burnout er arkade-ræs når det er bedst. For dem der kan lide bilspil med masser af fart og spektakulære smadringer af biler

Beskrivelse

Dette er en remaster af det originale "Burnout paradise" fra 2008 og alt det ekstra DLC der kom til det gennem tiden. Her skal man køre forskellige former for racerløb i den store by Paradise City og Big Surf Island, der var en gratis udvidelse til det oprindelige spil. Her kan man blandt andet køre almindelige ræs, hvor du med med op til 7 andre kørere (AI-styrede eller online modstandere hvis man har Plus- eller Gold-abonnement) skal køre hurtigst fra A-B. Man kan også køre voldsommere løb, hvor det handler om at skade de andres biler. Du skal også holde øje med andre kørere på din vej gennem Paradise City, for hvis du kan spotte én af dem, og køre deres bil af vejen, får du tilført den bil til din egen garage resten af spillet

Vurdering

Det er et flot spil, men det har det nu altid været. Med de sidste par års halvdårlige udgaver af EA's "Need for speed"-serie, er det bestemt prisværdigt at de forsøger at genoplive Burnout-serien, som leverer let underholdning i en flot indpakning. Grafikken har fået et lille løft, og spillet kører i 60 fps som det originale spil. PEGI 7 med ikon for vold, men man skal nok være en 10-12 år for at forstå de mange missioner fuldt ud

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet vil klart begejstre dem der kunne lide Need for speed - payback (Playstation 4) og Flatout 4 - total insanity (Playstation 4) eller dem der kan huske det originale Burnout paradise (Xbox 360)