Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Den store galaktiske fortælling om Skywalker-familien og den unge Rey har fået et nyt og dramatisk kapitel. Rebellernes kamp mod de onde kulminerer på en afsidesliggende planet, hvor de gode er afhængige af, at Luke Skywalker træder ud af sit eksil. Til Star Wars-folket og mere overordnet til dem, der gerne vil have et storslået rumeventyr

Beskrivelse

Handlingen fortsætter direkte, hvor vi slap den i Star wars episode VII. Rebellerne er på flugt fra "The First Order" mens Rey er taget afsted for at finde Luke Skywalker. Luke er den legendariske jediridder som rebellerne håber kan være den mand, der kan hjælpe dem i kampen mod de onde. Men Luke er en knækket mand og det er ikke nemt for Rey, at overbevise ham om, at han skal komme ind i kampen. Samtidig er rebellerne ved at blive indhentet af de onde og alt ser sort ud. Er der håb? Kan "The Force" hjælpe de gode? Dette er det ottende kapitel i den store Skywalker-saga

Vurdering

"The Last Jedi" hører til blandt de svageste Star Wars-film. Manuskriptet er rodet og specielt den forcerede afstikker til en casino-planet føles malplaceret. Heldigvis reddes filmen tildels af den meget spektakulære og rørende slutning og vi kan nu se frem mod den nye trilogis afslutning i form af episode IX der kommer i 2019

Andre film om samme emne

Udover de otte film i den store Skywalker-saga er det også oplagt at se den fine Rogue one som er en del af "A Star Wars Story"-konceptet