Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Spil som Spiderman, Thor, Hulk eller en af de andre af Marvel's seje superhelte og kast dig ud i kampen mod den onde Kang the Conqueror og hans tidsmanipulator. Fra 7 år

Beskrivelse

Lego Marvel super heroes 2 er et action-adventurespil, som følger konceptet fra spillets forgængere. Vi præsenteres for et fyldigt udvalg af Marvels store katalog over superhelte- og skurke. Man kan spille i rollerne som fx Guardians of the Galaxy, Spider-Man, Thor, Hulk, Black Panther, Captain Marvel, Doctor Strange, Green Goblin og mange flere. Hver superhelt har sin egen styrke og kampstil, og det hele foregår i en åben verden i et stort spænd af tid fra det forhistoriske Ægypten til det mytologiske Asgård og mange andre. Superskurken i spillet er Kang the Conqueror som selvfølgelig vil underlægge sig hele universet ved hjælp af tidsmanipulatoren, Infinity Stone of Time. Han har skabt ovenstående den åbne verden, Chronopolis, som består af fysiske stumper fra alle hans yndlingsuniverser fra Marvel. Spillet består som forgængeren af en kombination af Boss-kampe og løsning af forskellige puzzles. På engelsk med danske undertekster

Vurdering

Lego-serien har udviklet en formel der bare fungerer helt utrolig godt, og kvalitetsmæssigt overgår dette spil det ellers fantastiske Lego Marvel Superheroes fra 2013. Pegi: 7 med ikon for vold. Fra 7 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Først og fremmest bør man nævne forgængeren Lego Marvel super heroes 2 (Xbox One), men også fx. Lego Marvel Avengers (Playstation 4) og Lego Batman 2 - DC super heroes (Playstation 3)