Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

I 1950'ernes London forelsker en excentrisk moderskaber sig i en ung servitrice og det bliver starten på et meget specielt forhold hvor begær og besættelse er nøgleordene. Et psykologisk drama skarpt skåret i periodefilmens klæder. Til et voksent publikum

Beskrivelse

Vi er i London i 1950'erne. Reynolds Woodcock er en excentrisk og meget populær moderskaber der laver kjoler til kvinderne i samfundets høje lag. Reynolds er en passioneret og kompromisløs designer der forventer det bedste fra sine omgivelser, og kvinderne der får lavet kjoler hos ham, forguder ham. Reynolds bliver forelsket i den unge servitrice Alma Elson og de flytter snart sammen i Reynolds gigantiske hus. Men det er ikke nemt at være i forhold med Reynolds og Alma begynder snart at udtænke en plan. En plan der kan få katastrofale konsekvenser

Vurdering

"Den skjulte tråd" er rendyrket filmkunst uden at dette går ud over den spændende fortælling. Instruktøren Paul Thomas Anderson viser endnu engang, at han er en vor tids helt store filmskabere og Daniel Day-Lewis, der desværre trak sig tilbage som skuespiller efter denne film, slår fast med syvtommer søm, at han er en af sin generations bedste skuespillere. Derudover får han fornemt modspil fra Vicky Krieps som Alma. Filmen er smukt filmet og detaljerne i forhold til kjolerne er sublime, og understøtter den fortættede fortælling om besættelse

Andre film om samme emne

Paul Thomas Andersen arbejdede også med begrebet besættelse i mesterværket There will be blood der også havde Daniel Day-Lewis i hovedrollen