Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Sommetider er visheden om at man kan noget, godt nok, man behøver ikke nødvendigvis at gøre det - medmindre det er århundredets juveltyveri. Svindlerkomedie for alle fra ca. 13 år

Beskrivelse

Debbie Ocean, søster til (måske) afdøde Danny Ocean har brugt de sidste 5 år, 8 måneder og 12 dage på at planlægge det ultimative kup; en 3 kg. tung diamanthalskæde til en værdi af 150 millioner dollars. Det pragtfulde smykke befinder sig i en boks 15 meter under jorden, bevogtet af et professionelt vagtteam, så Deb, er nødt til at få juvelerne op til overfladen, hvor de er lettere at komme til. For at slippe godt fra det spektakulære tyveri må Deb imidlertid sætte sit hold og der er brug for en række forskellige kompetencer; hackere, hælere, lommetyve, diamantsælgere og selvfølgelig en syndebuk

Vurdering

En på alle måder klassisk svindlerkomedie, med rappe replikker, masser af glamour og en række twist, der selvfølgelig gør at masterplanen først afsløres til allersidst. De 8 kvindelige hovedroller klæder hinanden og historien er udmærket skruet sammen. Tempomæssigt ligger vi i den lidt lave ende, der er lagt mere vægt på charme, selvtillid og yderst lækkert hår, end på decideret action

Andre film om samme emne

Oplagt at se de gamle Oceans-film, men også nyere kupfilm som Logan Lucky, Going in style, eller American hustle, der dog alle tre er mere skæve. Denne film minder mest om Focus, der også har masser af glamour