Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Tag rollen som garnnøglen Yarny og brug dit garn til at svinge dig fra træ til træ og løs opgaver for at samle glemte minder. Fra 7 år

Beskrivelse

Unravel/Unravel 2 er puzzle-spil med platforms- og adventure-elementer. Brugeren tager rollen som Yarny, en lille rød garnnøgle som går på opdagelse i verden. Et lille hus danner udgangspunkt for turen, hvis endelige formål det er at forbinde fortiden med nutiden gennem erindringer. Vi ser verden i et grafisk detaljeret forstørrelsesglas-perspektiv, hvor omdrejningspunktet for løsning af spillets puzzles er selve garnet som Yarny er lavet af. Det kan blandt andet bruges til at svinge sig i og til at trække i forskellige elementer fra naturen. Bruger man garnet op, må man gå tilbage i sit eget spor og finde en anden vej til løsningen. I Unravel 2 er den største nyhed, at der er kommet en local co-op spilmode til, hvor man kan være to spillere af gangen. På engelsk

Vurdering

Jeg er ret vild med hvordan næsten poetiske stemninger og nostalgi spiller en rolle i disse to Unravel-spil, som samles her. Grafikken og puzzle-elementer går op i en højere enhed, som fungerer rigtig godt. Mens platforms-elementerne er en anelse frustrerende at få has på. PEGI: 7 med ikon for vold. Kan spilles fra 7 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet er originalt i sit udtryk, men med lidt god vilje kan man rent grafisk sammenligne det med Rayman-spillene, som dog har mere rendyrket fokus på platforms-elementerne