Multimedievurdering

Forfatter: Ole Bisbjerg

Kort om spillet/multimediet

Synes du at det er sjovt at spille dansespil? Her kan du møde figurerne fra Persona 3 og 5 i to sjove dansespil. For at blive den allerbedste skal du have hurtige fingre og samtidig kunne få de bedste dansemoves frem. For børn og unge fra 12 år og voksne

Beskrivelse

Dansespil der fokuserer på melodier og figurer fra Persona 3 og Persona 5. Mens melodierne afspilles skal man forsøge at ramme de toner, der flyder over skærmen med varierende hastighed. Samtidig danser de kendte figurer til melodien. Spilleren skal klæde danserne på og kan vælge mellem et stort udvalg af tøj og tilbehør. Hvert spil rummer ca. 25 melodier, som enten kan være de originale eller remix. Når man har optjent et vist antal points, så kan man følge figurerne ind i "social areas" og dermed komme tættere på. Hvis man har VR udstyr, så er der flere muligheder. Grafikken er i japansk animé-stil. Sprog: Engelsk og japansk

Vurdering

Persona-spillene har alle et flot lydspor og det er oplagt at lave dansespil baseret på historien og de kendte figurer. Gameplay er intuitivt og fængende, men rummer ikke den store variation. Grafikken er farvestrålende med masser af effekter. Sværhedsgraden er høj og det kræver en god indsats af spilleren før alt fungerer. De to spil minder meget om hinanden, men melodierne er selvfølgelig forskellige. PEGI: 12 med ikoner for voldsomt sprog og for seksuelle referencer

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Dansespil baseret på rollespil er ikke almindeligt, men Theathrythm : final fantasy (Nintendo 3DS) gør et forsøg i samme genre