Filmvurdering

Forfatter: Thomas Drachmann Kastberg

Kort om filmen

I den anden Equalizer-film er der igen regnskaber der skal udlignes. Voldelig hævn-thriller med et socialrealistisk touch. Henvendt til et mandligt publikum

Beskrivelse

Den tidligere elitesoldat og lejemoder for USA's regering, Robert McCall (Denzel Washington), har en ekstremt høj retfærdighedssans. Udover at hjælpe naboer og samfundets mest udsatte i dagligdagen, rydder han også op i Bostons underverden. Den ellers så rolige McCall går igen i selvtægts-mode, da hans sidste gamle ven fra efterretningstjenesten, Susan, bliver brutalt myrdet under en opgave i Belgien. Denne gang kommer det tæt på og noget tyder på at McCalls fortid spiller ind. Det er instruktøren Antoine Fuqua fjerde film med Denzel Washington og første gang nogensinde, at Denzel Washington laver en to'er

Vurdering

Denzel Washington er overbevisende i denne omgang mellemklasse action-thriller, der må være lavet udfra den økonomiske devise 'mere af det samme er en god ting'. Fornyende og uforudsigelig er den bestemt ikke, men man er fint underholdt i de to timer den varer. Der er altså noget menneskeligt tilfredsstillende ved at se hævnfilm (især når det går som det går i film som 'The Equalizer). Dog er der mange side-historier og gumpetung morale, man godt kunne have undværet. Actionsekvenserne og lokaliteter er opfindsomme, men voldsscenerne er ofte for unødvendigt brutale og blodige

Andre film om samme emne

Hævnmotivet ses også i de to filmserier Taken og John Wick