Filmvurdering

Forfatter: Charlotte Cathrine Pedersen

Kort om filmen

En moderne heksejagt udspiller sig i Salem, Massachusetts. Rygter, falske anklager og selvjustits breder sig. Det rammer både byens spidser og fire skoleveninder. For dem der holder af en voldelig og blodig thriller

Beskrivelse

Salem, Massachusetts, omkring 2015. De fire skoleveninder Lily, Bex, Sarah og Em, danner pigegruppen Erostratus. De eksperimenterer med deres seksualitet, særligt via sociale medier. Da der sker et større hackerangreb, hvor byens borgmester og skoles rektor bliver udstillet med fotos og videoer med seksuelt indhold, opstår der lynchstemning. Borgmesteren begår offentligt selvmord og rektoren bliver fyret. Nogle af Lilys mandlige venner, heriblandt hendes kæreste, skaber et rygte om at Lily står bag angrebet. Lynchstemningen breder sig - og snart er alle, også politiet og Lilys forældre, overbeviste om at hun er skyldig. Lily og hendes tre nære veninder, giver dog ikke op uden kamp. Efter flere blodige sammenstød kommer den overraskende afsløring af hackerens identitet. Instrueret af Sam Levinson

Vurdering

En uhyggelig og ubehagelig film om hvordan de sociale medier og ulovlig udnyttelse af privat billedmateriale, kan bruges af den, der har onde hensigter. Især scenerne, hvor lynchstemningen breder sig er udpenslet i blodige detaljer. En moderne udgave af den heksejagt, der foregik i Salem omkring år 1700

Andre film om samme emne

Om samme emne, se Arthur Millers Heksejagt