Filmvurdering

Forfatter: Inger Nygaard Kaad

Kort om filmen

Filmatisering af Philip Reeves young adult-roman om rullende byer i en postapokalyptisk fremtid. For unge med interesse for science fiction

Beskrivelse

I en ikke tidsangiven fremtid er verden, som vi kender den, ødelagt af menneskene selv. En ny verden er vokset frem, og rullende byer fx London på hjul fortærer andre rullende samfund. Historikeren Tom bor i London, og selv om han forhindrer et attentat på en af Londons ledere, Valentine, smides han ud af London og finder sammen med Hester, der er Valentines attentatkvinde. Hester indvier Tom i en helt anden sandhed om Valentine og sammen bekæmper de hans dødelige magtsyge

Vurdering

Denne film er utrolig flot på effekter og billeder, men historien halter og persongalleriet er fladt og glatpoleret. Filmen kører så stærkt med mange sidespor, at mellemregningerne forsvinder og plottet bliver endnu mindre gribende. Kritikken af vores samfund i dag og de politiske forhold berøres, men er ikke uddybet og udfoldet på samme måde som i bogen. Bogen indeholder også en del humor i modsætning til filmen

Andre film om samme emne

Disse film er også baseret på young adult-serier: The hunger games og Divergent