Multimedievurdering

Forfatter: Lone Rahbek Christensen

Kort om spillet/multimediet

Supersjovt og udfordrende racerspil med Sonic og hans venner. For spillere fra 6 år

Beskrivelse

SEGAs første spil med pindsvinet Sonic udkom i 1991, og siden er der udkommet talrige Sonic-spil til forskellige konsoller. Sonic optræder primært i platformspil, men også i andre spiltyper, fx racerspil som dette. Der er 21 baner ialt, fordelt på 7 scenarier. Man kan vælge imellem 15 karakterer fra Sonic-universet med hver deres styrker. Team Adventure er fortløbende baner med forskellige mål, fx at indsamle ringe. Derudover kan man spille 3 typer spil lokalt eller multiplayer online. Optjente point bruges til at købe pakker, som indeholder nye bildele eller boosts. Man kan løbende customize bilerne med nye dele og farver. Man kan spille alene, op til 4 spillere lokalt på split-screen eller op til 12 spillere online

Vurdering

Det er en smagssag, om man er mest til Mario eller Sonic, men der er timevis underholdning i dette spil. De 21 baner er fantasifulde, varierede og kulørte og foregår i 7 meget forskellige omgivelser. Det er rigtig sjovt både at spille alene og sammen med andre. Man kører i hold på 3, og man kan hjælpe hinanden undervejs, fx ved at udveksle boosts. Der er 3 sværhedsgrader i spillet, så begyndere kan også være med. Pegi: 3. Musikken er overraskende god

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet minder meget om de legendariske Mario Kart-spil, som desværre ikke findes på bibliotekerne. På bibliotekerne findes Sonic & Sega all-stars racing (Playstation 3) til PS3, men ikke nogen Sonic-racerspil til PS4 og Xbox One