Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

To søde og charmerende historier om pigen Karla og hendes hverdag med sine forældre. Henvender sig mest til piger i alderen 7-10 år

Beskrivelse

I "Karla og sommergaven" skal Karla med mor og far i sommerhus. Men Karla keder sig fordi hun ikke har nogen at lege med. Så møder hun pigen Kamille på stranden og de bliver gode venner. Kamille vil give Karla en sommergave, som hun selv har lavet og forærer Karla en flot halskæde. Men Karla fornemmer, at Kamille ikke selv har lavet halskæden og da Kamilles bedstemor pludselig får stjålet sin halskæde, bliver Karla rigtig bange. For har Kamille stjålet bedstemorens halskæde? I "Karla og tyven" har Karla fødselsdag og får et dejligt tøjdyr, en skildpadde, af sin mormor. Men dag Karla holder børnefødselsdag for alle pigerne i klassen, forsvinder skildpadden pludselig. Da Karla næste dag er i skole, ser hun skildpadden i sin bedste veninde, Siljes, skoletaske. Har Silje stjålet Karlas skildpadde? Første bog i serien om Karla hedder Karla brudepige

Vurdering

Virkelig fine og søde historier som indeholder en hverdags-konflikt af en art og så ender lykkeligt. Kan virkelig anbefales til piger på 7-10 år. Illustrationerne er helt fantastiske og udtryksfulde, og er lavet som collager i klare farver

Andre bøger om samme emne

Hvis man ønsker lignende bøger for piger i samme aldersgruppe, så kan Line Kyed Knudsens serie "K for Klara" anbefales. Første bog i serien hedder Hjerteveninder