Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

To solide og enkle papbøger med fritskårne billeder af dyr og ord til begrebsindlæring for de allermindste fra 0-2 år. Bøgerne er udstyret med håndtag, der indbyder til leg

Beskrivelse

To pegebøger, der i et lille format præsenterer de mindste for dyr og genstande. I "Babys dyr" er der billeder af bondegårdsdyr, kæledyr og vilde dyr, mens "Babys bog" viser billeder af nogle af de ting, som barnet genkender fra sin egen hverdag fx dyr, mad, tøj og møbler. På hver side er en illustration, der er sat på hvid baggrund, og nederst på siden står der, hvad dyret eller genstanden hedder. Bøgerne har papsider og et udskåret håndtag. Af samme forfatter er tidligere udkommet Min billedbog om bondegårdsdyr og Min billedbog om dyr

Vurdering

Det er nogle meget solide papbøger med et håndtag, der er let at gribe fat om med små hænder og som indbyder til leg med bøgerne. Illustrationerne er enkle og lidt stereotype, men er lette at afkode for det lille barn

Andre bøger om samme emne

Bøgerne minder i deres enkelhed om andre pegebøger til de første pegebogslæsere, fx serien "Min første bog", hvor De første ord omhandler ord og begreber og serien "Baby Pixi", hvor Min første Pixi om dyreunger handler om dyr