Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Grabas

Kort om bogen

Tre bøger, hvor du skal svare på spørgsmål om Danmark, julen eller kæmpe med tændstikker i hovedbrudsopgaver. For alle aldre, men spørgsmålene kan være svære

Beskrivelse

Quizbøger i forskellige sværhedsgrader, hvor den ene handler om Danmark og den anden om julen. "Danmarksquizzen" indeholder 500 spørgsmål i ti kategorier som fx geografi, historie, citater og sport. Der er fire svarmuligheder til hvert spørgsmål, og det rigtige svar findes i en liste bagerst i bogen. "Alletiders julequiz" indeholder ligeledes 500 spørgsmål, hvor bogen er delt op i ti emner. Quiz eksempelvis om julens karakterer, juletro eller om juletræet. Bagerst findes en liste med svar. "Hovedbrud med tændstikker" indeholder 100 tændstiksgåder inddelt i tre sværhedsgrader. Der er på forhånd givet en figur, og din opgave er at flytte enkelte for at skabe nye figurer

Vurdering

Hyggelige quizbøger for hele familien, men sværhedsgraden er høj selv for voksne. Hovedbruddene med tændstikkerne er mere for hele familien, hvor alle kan være med. Layoutmæssigt er bøgerne meget simple, men det virker

Andre bøger om samme emne

De seneste år er der ikke udkommet mange quizbøger. I 2018 udkom Quizbogen, som er mere omfangsrig. For børn er der hovedbrudsopgaver i Griske grinebidere - og andre grumme grublerier