Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Jacob kører karriere, og Linnea kæmper for de svageste i samfundet. De kunne ikke være mere forskellige, men har alligevel et overraskende hedt one night stand. De skal egentlig aldrig ses igen, men så opdager Linnea, at hun er gravid. For alle, der elsker overraskende kærlighedsromaner

Beskrivelse

Jacob fokuserer på sin karriere og har et mål om at blive partner i advokatfirmaet, inden han bliver 40. Han har et stort behov for at have styr på alt i sit liv. Men da han møder den iltre, rødhårede Linnea, opdager han, at livet nogle gange tager nogle uforudsete sving. Linnea har ikke noget behov for at slå sig ned. Hun dater en masse unge fyre, bor i en lille slidt lejlighed og kæmper for de svageste i samfundet. Hun gider ikke til endnu et bryllup, men det bliver i det mindste lidt sjovere, da hun møder Jacob. De skilles efter en skøn, lidenskabelig nat og har ikke tænkt sig at mødes igen. Indtil Linnea må ringe til Jacob og fortælle, at hun er gravid. De har hver deres grunde til i hvert fald at finde ud af, om de vil kunne fungere sammen som forældre på trods af deres forskelligheder, og og det har de kun 12 uger til

Vurdering

Skøn, svensk kærlighedsroman som nok er fyldt med klichéer, men som også formår at være både medrivende og underholdende. Johanna Schreiber har tidligere udgivet Det bedste som er hændt mig, som har samme tema

Andre bøger om samme emne

Svenske Heléne Holmströms I frit fald handler også om en advokat og en aktivist, der bliver tiltrukket af hinanden