Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

For fire år siden stak Rebecca af til Singapore for at hele sit hjerte efter Victors svigt. Nu er hun vendt hjem til København, succesfuld og med fremtiden lagt på skinner. Men Victor, som nu er en succesfuld iværksætter, har ikke glemt hende. Dansk kærlighedsroman for yngre voksne

Beskrivelse

Rebecca har skabt sig selv en god karriere i Singapore, men nu er tiden inde til at vende tilbage til København. Hendes kæreste, Hugh, flytter også med, når han lige har afsluttet sit job dernede. Lejligheden med vandudsigt er klar, et nyt job er landet og mon ikke fremtiden snart byder på et traditionelt bryllup. Men på hendes første bytur i Danmark står hun igen ansigt til ansigt med Victor, hendes tidligere allerbedste ven og ulykkelige kærlighed. Rebecca og Victor danser hele natten, og han presser på for at få hende ansat i sit succesfulde firma. Rebecca ved med sig selv, at hun ikke vil nøjes med venskab og hun ved, at det er det eneste, Victor tør tilbyde. Alligevel presser han på, for hans firma har brug for Rebeccas viden for at kunne ekspandere. 1. bind i serien "Københavnske drømme"

Vurdering

Skøn roman om at turde satse alt og at stå ved, hvad man føler. Her er medrivende romantik, ulykkelig forelskelse og ikke mindst en fast tro på, at det hele nok skal ende lykkeligt. Sara Ejersbo skriver som en drøm, og det er romance af international klasse

Andre bøger om samme emne

Nyd også Jule Caplins Den lille café i København, hvor hovedpersonen også må kæmpe for både kærlighed og karriere