Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

Bogen kortlægger truslerne mod Danmark - og ikke mindst Bornholm - under den kolde krig fra 1949-1990. For politisk og historisk interesserede læsere

Beskrivelse

"Den hemmelige krig" afdækker den stærke interesse, som især Sovjetunionen, DDR og Polen viste for Danmark under den kolde krig. Danske byer blev detaljeret kortlagt og især Sjælland og Bornholm var i fokus for spionage og chikane til havs og i luften. Forfatteren tager udgangspunkt i tidligere hemmeligstemplet materiale fra USA, Sverige, Danmark og Storbritannien. Bogen er skrevet ud fra to forskellige synsvinkler: Historien - det vil sige historie i almindelighed i samfundet - og historierne - det vil sige en række personers oplevelser og opfattelser af de begivenheder, de enten tilsigtet eller utilsigtet befandt sig i. Indeholder kort, fotos og illustrationer og afsluttes med noter samt litteraturliste og kildeoversigt

Vurdering

Korte kapitler, mange fotos og illustrationer til at underbygge det skrevne, gør bogen velegnet til den almindelige historieinteresserede

Andre bøger om samme emne

 Ulve, får og vogtere. Bind 1 i to bind handler også om Danmarks forhold til naboerne i øst under den kolde krig