Gitte Hansen

Bibliotekar
Bibliotek:
Telefon:
87 10 68 07
Afdeling:
Team VIDEN

Arbejdsområder:  Bibliotekar i Team Viden. Formidlingsbibliotekar med fokus på uddannelsessøgende, databaser og webformidling. Vagter i udlånet og i Biblioteksvagten.
Jeg blev ansat som bibliotekar i Team Viden pr. 1.10.2013 efter 14 år som bibliotekar på Biblioteket - Pædagoguddannelsen i Randers. Jeg arbejder nu som formidlingsbibliotekar med særligt fokus på uddannelsessøgende, databaser, licenser og webformidling.

Jeg elsker at arbejde med og undervise unge mennesker men elsker også mangfoldigheden på Hovedbiblioteket; variationen i spørgsmål og brugernes forskellighed. Kontakten med brugerne og den gode dialog er det vigtigste for mig.

Mit arbejde med unge uddannelsessøgende har lært mig, hvor vigtigt det er at biblioteket arbejder for at understøtte studerendes læring. Jeg vil rigtigt gerne medvirke til at gøre brugere og især studerende til selvhjulpne informationssøgere. Det giver stor tilfredsstillelse at kunne selv, og der findes så mange gode databaser og netressourcer, som jeg vil elske at vise dig. Jeg vil også altid kunne anbefale dig en stribe krimier eller gode bøger – så spørg bare løs.

Jeg underviser studerende ude på uddannelsesinstitutioner og på biblioteket og afholder også interne workshops for kolleger.

Jeg har ofte vagt på Hovedbiblioteket, så du vil tit kunne møde mig i udlånet eller til Lån en bibliotekar-aftaler Derudover besvarer jeg spørgsmål på biblioteksvagten.dk, bibliotekernes online-spørgetjeneste hvortil du stille spørgsmål om alt imellem himmel og jord døgnet rundt. Jeg skriver ofte artikler til bibliotekets hjemmeside om alt lige fra spændende nye databaser, hvordan du finder magasiner online, eller hvordan du bager ”Verdens Bedste Brød”.

Privat bor jeg i Randers med min familie, hund, kat og to teenagebørn. Jeg storlæser samtidsromaner og krimier. Jeg er også en ivrig madblogger, og du kan følge med i mit blogunivers på nogetiovnen.dk.

Jeg glæder mig til at møde dig på biblioteket!

Sidste blogindlæg

Randers Bibliotek - Stemannsgade 2 - 8900 Randers - Telefon: 87 10 68 00 - hovedbiblioteket@randersbib.dk