profilbillede

Inger Nygaard
Kaad

Koordinator
Bibliotek:
Telefon:
87 10 68 02

Arbejdsområder

Jeg er koordinator for ”Kultur og formidling.” Jeg samler tråde og sørger for, at vores arbejdsopgaver bliver sendt til de rigtige personer, så vi når i mål, både i forhold til organisationen og i forhold til vores brugere og den måde, de oplever vores formidling og arrangementer på. Jeg er også opfinder og idemager i forhold til nye opgaver og er bindeleddet mellem ledelsen og de mange dedikerede medarbejdere.

Derudover har jeg udlånsvagter, er tovholder for bogvenner; et hyggeligt initiativ hvor de, der ikke selv kan komme ned på biblioteket, får tilknyttet en bogven, og der er faktisk opstået ”rigtige” venskaber ud af dette initiativ.  Og så står jeg for vores herlige ”Kulturhusklub”, som er for aldersgruppen 60+, hvor vi folder en bred vifte ud af spændende kulturtilbud i biblioteket. Jeg er med i arrangementsgruppen, hvor jeg både selv holder oplæg om eksempelvis Karin Michaëlis og er interviewer, når en forfatter som Peter Øvig Knudsen kommer på besøg.

Hvor finder man Inger i huset?

På kontoret, i biblioteksrummet og i mødelokaler – gerne i vores Karin Michaëlis Lounge, som et af vores mødelokaler hedder.

En bog Inger vil anbefale

”Lillemor” af Karin Michaëlis fra 1946. En sindssygt skræmmende brevroman. Hovedpersonen er en 16-årig pige, der ender i et tvangsægteskab med sin mors fætter, der er tre gange så gammel, som hun er. De breve, hun skriver, er rystende. Hun bliver nærmest masochistisk i forhold til sin grumme skæbne, og bogen ender fatalt. Bogen er kort, meget velskrevet og spændende.