Sofie Bock Troelsen

Sofie
Bock Troelsen

SoMe-ansvarlig

Arbejdsområder
Jeg har ansvaret for de sociale medier. Det betyder, at jeg er den, der holder styr på, hvad der skal udkomme på eksempelvis Facebook, Instagram og LinkedIn. Meget af mit arbejde går ud på at fortælle alle de gode historier på Randers Bibliotek og sørge for vi som bibliotek er med i de sociale fællesskaber, der eksisterer i dag – både digitalt og analogt. Jeg holder mig også opdateret på alle de nye medier, og hvis der er noget, vi kan gøre brug af, så tester jeg det af. Derudover så skriver og redigerer jeg tekster til hele bibliotekets kommunikation.

Hvor finder man Sofie i huset?
Tit ved kaffemaskinen. Og ellers er jeg nede på biblioteket for at tage et billede eller kigge efter inspiration. Og så kan jeg findes på kontoret, hvor jeg er ved at skrive eller redigere noget tekst eller til møde med mine kollegaer.

En bog Sofie vil anbefale
”Vilde Svaner” – Historien om tre generationer i Kina i det 20. århundrede, der fortælles gennem tre kvinders liv. Bogen er forbudt i Kina, og jeg læste den, da jeg boede i en kort periode i Hong Kong. Bogen åbnede for alvor mine øjne over for Kinas tumultariske nyere historie og de kolossale forandringer landet har været igennem på relativt kort tid. Gennem kejserdømme, japansk besættelse, republik, kommunismen, hungersnød og kulturrevolution er dette historien om den helt almindelige kinesers liv. Historien slipper i løbet af 90’erne, men bogen er stadig meget relevant for at forstå Kina i dag.