profilbillede

Susanne
Møller Vestergaard

Koordinator
Bibliotek:
Telefon:
87 10 68 74

Arbejdsområder

Jeg er koordinator for ”Værtskab og service.” Det vil sige alt dét, der er direkte tilknyttet borgerne og udlånet; det, du møder, når du besøger Randers Bibliotek. Min vigtigste opgave er at sørge for at mine kolleger er klædt på til at tage imod vores besøgende. Så vi leverer et professionelt og nærværende indtryk. Sammen med vores rumdesigner Mathilde, og mange andre kolleger, har jeg ansvaret for at vores udlån, både Hovedbiblioteket og vores filialer, er indbydende og inspirerende, hvad enten du skal låne en bog, skrive en opgave, læse en avis eller bare slappe af. Kort sagt handler det om, at vi skal give dig den bedste service og lidt til, noget ekstra, så du måske kommer afsted med noget viden eller underholdning, du ikke vidste, du manglede. Jeg har også ansvaret for rengøring og teknisk service, og det gør, at vi kan rykke på noget, når behovet opstår.  

Derudover har jeg udlånsvagter, både på Hovedbiblioteket og i vores filialer.

Hvor finder man Susanne i huset?

Jeg sigter mod at være meget synlig – både i forhold til mine kolleger og i forhold til vores brugere, så man kan møde mig lidt over det hele.

En bog Susanne vil anbefale

”Her var en mand” af Jeffrey Archer fra 2019. Den sjette bog i Clifton-krøniken. Det er en herlig slægtsroman, hvor den virkelige historie kædes fornemt sammen med fiktionens verden. Den er inspirerende, velskrevet, og man bliver klogere. Desuden er den overraskende og tager uventede drejninger.