CraftKomSammen

- Date
- Tid
- 10:00 - 14:00
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark
CraftKomSammen er et nyt fællesskabende projekt, som afvikles af HUSRUM fra starten af maj til og med juli. Projektet skydes i gang med et offentligt event d. 10. maj kl. 10-14 på Randers Bibliotek. Her inviteres alle, der er vilde med garn, syning og hyggeligt samvær, til at komme og lave individuelle lapper, som til sidst bliver samlet til et stort vægtæppe. Vægtæppet skal udstilles i HUSRUMS 7 forskellige afdelinger i 7 danske byer henover sensommeren.
Så kom forbi og lav en lap eller to sammen med os! Vi sørger for, at der er noget lækkert til ganen, samt garn og pinde til rådighed. Du er også meget velkommen til at medbringe dit eget garn, stof, nåle eller strikkepinde, og lave en lap ud af det.
Vi ses til en hyggelig formiddag i fællesskabets tegn. Gratis. Ingen tilmelding.
Praktisk om lapperne:
Lapperne skal være 15x15 cm, og man kan hækle, strikke eller sy dem. Lappens farve eller motiv må meget gerne symbolisere, det, som du forbinder med ensomhed eller fællesskab, og du må derfor også gerne vedlægge en seddel med navn, eventuelt alder og tanken bag lappen.
Kort om HUSRUM Randers:
HUSRUM er et frivilligdrevet fællesskab for unge 16-30-årige, der oplever ensomhed og/eller psykisk sårbarhed. Vi faciliterer fællesskaber og skaber nye venskaber gennem sociale aktiviteter, samtalegrupper og hjertevenskaber.
Du kan læse mere om HUSRUM her: https://www.husrum.dk/husrum-randers/