Verdensmål på Randers Bibliotek

Verdensmål på Randers Bibliotek

Sammen om mere end bøger

Randers Bibliotek er verdensmålscertificeret.

Hvordan ser et bæredygtigt bibliotek ud? Forestil dig det.
Er det en bygning med solpaneler og masser af planter? Eller tænker du på arrangementer om genbrug, økologi og madspild? Måske handler det i stedet mere om, hvordan biblioteket gør en forskel for andre?

For os handler bæredygtighed om at tage ansvar for vores verden og om at være menneske. Hvordan kan vi være med til at skabe gode liv for nuværende og fremtidige generationer? Hvad kan vi gøre for at løse samfundets udfordringer? Og hvordan kan vi passe på vores dyrebare planet? Her kommer FN’s Verdensmål ind i billedet.

Vores arbejde med verdensmålene bygger på fire grundprincipper:

  • Vi skaber fællesskaber.
  • Vi bruger ressourcer optimalt.
  • Vi arbejder for fri og lige adgang for alle.
  • Vi handler aktivt på den kommunale dagsorden om verdensmål og bæredygtighed.

Disse principper guider os i vores dagligdag og i vores tilgang til verdensmålsarbejdet. De hjælper os, når vi sammen tager hånd om mennesker, planeten og samfundet. 

Mennesker
Alle har ret til et godt liv. Og vi ved, at fællesskaber har stor betydning for menneskers velvære. Det er i fællesskaberne, at vi finder støtte, inspiration og sammenhold. 

Derfor arbejder vi aktivt for at skabe og styrke fællesskaber. Det gør vi ved at tilbyde arrangementer og aktiviteter, der samler folk på tværs af alder, kultur og interesser. Vi ønsker at være et sted, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte, og hvor vi sammen kan skabe gode liv.

Banker dit hjerte også for mennesker, samfundet og planeten?

På Randers Bibliotek er vi sammen om mere end bøger. Det er også et sted, hvor vi sammen kan afprøve nye idéer, udvikle nye initiativer og samarbejde om de svære dilemmaer, der kan opstå omkring os. 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har en god idé, du gerne vil sætte i verden eller ønsker at arbejde med FN’s Verdensmål sammen med os. 

Kontakt vores projektledere for arbejdet med verdensmål:

Henrik Gadegaard
Telefon: 87 10 68 48
hg@randersbib.dk

Jens Sørensen
Web og Verdensmål
Telefon: 87 10 68 23
jes@randersbib.dk

Verdensmålscertificeret bibliotek, CO2-neutral hjemmeside og CSR-certificering