Randers:Dox - "Dialogpolitiet"

Dialogpoliti på gaden
FILMEN VISES I KULTURHUSET I LANGÅ
Bevæbnet med ord. En kamp for ytringsfrihed i en tid med voksende dilemmaer.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Randers:Dox billet: 50 DKK
Bibliotek
Langå Bibliotek
Adresse

Bredgade 4
8870 Langå
Danmark

Ytringsfrihed, demokrati og retten til at demonstrere. I Sverige findes der en enhed, som kæmper for at sikre alles ret til at tale frit: Dialogpolitiet – og de er kun bevæbnet med ord. En medrivende film fra demokratiets og dilemmaernes frontlinje.

Dialogpolitiet er en specialenhed, hvis opgave er at styrke demokratiet og sikre alle borgeres ret til at sige, hvad de vil. Bevæbnet alene med ord - og med en nærmest overmenneskelig tålmodighed! - arbejder Anna, Calle, Jimmy, Johan, Erik, Nicole og Semsi for at sikre andre folks ytringsfrihed. Fra håndteringen af Rasmus Paludan til klimaaktivister, der har limet sig fast til asfalten midt i byen.

De mægler mellem politiet og arrangørerne, og forsøger at forklare forbipasserende, hvorfor alle har ret til at hæve stemmen offentligt. For det er bestemt ikke alle, der forstår hvorfor enhver må stille sig op på en ølkasse og dele sine holdninger med verden - særligt når de selv er uenige eller føler sig hånet.

Dilemmaerne er en del af jobbet som dialogpoliti. Men i en tid, hvor den demokratiske dialog er under pres, er den paradoksale kamp for andre menneskers ytringsfrihed mere afgørende end nogensinde.

Filmen vises hos Kulturhuset Langå, Bredgade 4, 8870 Langå

Instruktør: Susanna Edwards
Sprog: Svensk
Spilletid: 90 min Undertekster: Muligvis danske (ellers engelske)

Dokumentarfilm fra den internationalt anerkendte dokumentarfilmfestival CPH:DOX har indgået et samarbejde med Randers Bibliotek, Underværket og Randers Event.

Vi er stolte af at præsentere seks nye film i cafébiografens mørke i perioden 19. marts - 27. marts. Filmene vises hhv. på Underværket, i Kulturhuset Langå eller Kulturhuset Randers. 

Prisen pr. billet er 50 kroner (+ billetgebyr).

Det er tid til at forundres, blive overrasket, blive klogere, men også at hygge sig i dokumentarfilmens tegn.

Billetsalget begynder snart, men du kan allerede nu finde årets program.

Alle visninger foregår kl. 19