Film: Hvis algoritmer regerede samfundet

A.I. sniger sig ind overalt, og filmbranchen har flere gange i science fiction vist, hvordan det kan påvirke os alle livstruende, hvis systemerne svigter. Der er dog opfundet et etisk filter, som techfirmaerne og filmene gør brug af, og det er de tre robotlove nedskrevet af biokemiprofessor og science-fiction-forfatter, Isaac Asimov, i 1942 introduceret i novellen "Runaround". Og de forhindrer, at tingene løber løbsk, da de bider sig selv i halen, så A.I.'en ikke skader mennesker.

  1. En robot må ikke skade et menneske eller passivt tillade, at et menneske kommer til skade.
  2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, medmindre sådanne ordrer er i konflikt med den første lov.
  3. En robot må gerne beskytte sin egen eksistens, så længe det ikke er i konflikt med den første eller anden lov.

Biologisk stopklods med kun i laboratoriet at avle handinosaurusser er opsat for filmfranchisen Jurassic Park, hvor i professor Ian Malcolm (Jeff Goldblum) får ret i sin antagelse, at "Life finds a way".

Om en A.I. kan trodse robotlovene er en interessant problemstilling.

Filmene, på denne side, er film, der udfordrer de tre robotlove, som selv i virkelighedens A.I.'er indtænkes.

I 2035 er robotter en integreret del af samfundet og styres af de tre robotlove. Den skeptiske politibetjent, Del Spooner, efterforsker mordet på opfinderen af robotterne, dr. Alfred Lanning, der grundlagde U.S. Robotics, og en robot er muligvis involveret. Efterforskningen afslører en større konspiration, der kan ændre forholdet mellem mennesker og maskiner for altid.

I filmfranchisen Terminator er det A.I.'en Skynet, der i fremtiden starter en krig mod mennesker, som den anser for ubetydelige, da den fik adgang til styring af de militære systemer. Lige fra den første film i 1984 til den foreløbigt sidste i 2019, er det A.I.'ens overlegne kamp mod mennesket det gennemgående tema.