- Tid
- 10:00 - 10:45
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Jens Otto Krags Plads
8900 Randers
Danmark
Igen i år er Randers’ herlige unger særdeles synlige på landkortet denne årlige sangdag.
Der var Små Synger Sammen første gang 2008, hvor omkring 50.000 børn sang med rundt i hele landet. Også i år foregår det på Jens Otto Krags Plads – lige bag Kulturhuset.
Rundt omkring i kommunens børnehaver er sangene til årets tema - VEJRET - blevet øvet flittigt, så der bliver tryk på.
På scenen er børnerockbandet ”A-Lene med Drengene”
Til at styre alle løjerne har vi Lene Johnsen, der også klarer tangenterne. Lene har selv spillet klaver og sunget - både alene og i kor - siden hun var lille, og nu underviser hun i sang og klaver og er dirigent for FIRE kor..
Lene bakkes op af Randers-musikerne Peter Elmelund, el-guitar, Niels-Ole Husum, bas, og Thomas Ingemann, trommer.
Alle – både børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede – er meget velkomne til at møde op og synge med, når børnesangene lyder ud over hele Randers.
Arrangementet er et samarbejde mellem dagtilbuddene i Randers, Randers Eventsekretariat, Ran-Mix og Randers Børnebibliotek.