Den prisvindende danske fantasyforfatter, Malene Sølvsten, er død
Malene døde søndag aften 20. oktober 2024 efter kortere tids sygdom.
Af Pernille Thoustrup Jensen

Malene Sølvsten er forfatter til ”Ravnenes Hvisken”-serien, som består af en trilogi og fire spinoffs, der tager den nordiske mytologi under kærlig behandling.
Malene var en forrygende forfatter - fuld af fortælleglæde. Hun udgav sin syvende bog ”Høstnat” i maj i år.
Malene var passioneret, smilende, og elskede at nørde forskellige facts med sine dedikerede læsere.
En vigtig stemme i den danske litteratur er gået bort. Hvil i fred, Malene.