PressReader

For at bruge tjenesten skal du være oprettet som låner på Randers Bibliotek og bo i Randers Kommune. Alternativt kan du få adgang fra bibliotekets PC'er.

Genveje til indhold:
| Aviser | Magasiner |

Aviser og magasiner fordelt på 156 lande og 64 sprog giver dig en indgang til at blive orienteret og blive klogere på spændende emner. Der er få danske aviser og magasiner, der dog udvides med flere titler, når du befinder dig i udlandet.

Indholdet i PressReader er ubegrænset.

Computer: hjemmesiden
Smartphone/tablet: App'en | Google Play | App Store

APP'en er praktisk på telefon og tablet
Med en tablet eller en smartphone kan indholdet læses offline, da aviser og magasiner skal downloades i app'en for at kunne læse dem. Og de forsvinder først den dag, du sletter dem fra din enhed - også selvom der kun er 90 dages arkiv, vil de være at finde, så længe du beholder dem.

I app'en vil den grønne kaffekop vise, hvornår du har adgang til indholdet - og ved tryk på kaffekoppen, får du nedtællingen oplyst - og nedenfor kan du se, hvilke to metoder, der giver den grønne kaffekop.

METODE A: I app'en logger du ind via "Library and Groupe", søger på "Randers Bibliotek" og logger ind som biblioteksbruger.
Vindue: 3 dage
PressReader-app-loginmetode A
Det er den mest effektive metode, da det kan gøres på farten, uanset hvor i verden, man befinder sig.
METODE B: Der kan også opnås et hotspot-vindue, som fås via at opholde sig f.eks. på Randers Bibliotek med app’en åben. Den grønne kaffekop viser sig, når app'en har opfanget et hotspotvindue. Et hotspotvindue kan også opnås via andre koordinatsæt i Danmark og i udlandet (klik og se, hvor der er hotspots).
Vindue: 3 timer
PressReader METODE B
Hvis man ikke er oprettet på et dansk bibliotek, giver denne metode adgang til indholdet i app'en, men det negative i metoden er, at man skal opsøge hotspotstederne.