Kan eleverne lære om kildekritik i et escaperoom?

Hvordan lærer man eleverne om digital dannelse, fake news og kildekritik? 

”Film, bøger, serier, YouTube, museer, lærere, tv2.dk, Albert Einstein. Og så min favorit: bibliotekarer!” 

Signe Brinkmann fra Randers Bibliotek gennemgår nogle af de post-it-sedler, der er klistret op på opslagstavlen. Hun kigger ud på forfatterne – 24 folkeskoleelever – der har brugt de seneste par minutter på at notere eksempler, der ifølge dem hører under kategorien troværdige kilder.

”Gode bud. Jeg kan se, at der er en, der har skrevet Wikipedia. Men er det en troværdig kilde? Hvad tænker du, Emil?” fortsætter Signe Brinkmann og kigger over på sin kollega. 

”Man skal i hvert fald huske, at alle kan skrive artikler til Wikipedia, så det er meget vigtigt, at man er kritisk over for det, der står,” lyder svaret, og salen nikker. 

Det er fredag formiddag, og 6.B fra Østervangsskolen i Randers er på besøg på byens bibliotek, hvor de lærer om kildekritik. Eller rettere: De er fanget i Det kildekritiske escaperoom, hvor de skal løse en række gåder, før de kan komme ud. Læring gennem leg. Og samarbejde.

Særlig kombination 
Det kildekritiske escaperoom er en del af et bredt katalog over bibliotekets vidt forskellige undervisningsforløb, der handler om alt fra teknologiforståelse til læsning og litteratur. Men det er især inden for emner som digital dannelse, fake news og kildekritik, at Randers Bibliotek går nye veje.   

Det gælder blandt andet Det kildekritiske escaperoom, som henvender sig til 6., 7. og 8. klasse.

”Flere biblioteker i landet har undervisningstilbud om kildekritik, og flere biblioteker har også etableret escaperooms. Men den her kombination – af kildekritik og et escaperoom – er vi ikke stødt på andre steder,” forklarer Signe Brinkmann, der i mange år har arbejdet som folkeskolelærer og i dag er koordinator for bibliotekets skole- og uddannelsesafdeling. 

Læringsmålet er på den høje klinge, for kildekritik er vigtig – måske endda vigtigere end nogensinde – i en digitaliseret og globaliseret verden, hvor misinformationer er blevet noget, vi skal være på vagt overfor. 

Metoden er til gengæld nærværende og inddragende. Helt konkret skal eleverne lege, lytte og i fællesskab arbejde sig frem til en række kildekritiske råd, som de kan bruge, når de søger informationer. Og så er der et rollespilselement: Sammen med den strenge lærer Ejnar og fire fiktive klassekammerater skal klassen nemlig løse en række gåder, der tager udgangspunkt i syv kildekritiske grundregler. Først når de har løst alle gåderne, kan de komme ud. 

”Randers er et tegneseriehold” 
Første grundregel er: Hvem har skrevet kilden? En anden grundregel lyder: Hvor objektiv er kilden? 

Tilbage i salen på Randers Bibliotek taler Signe Brinkmann om forskellen på subjektiv og objektiv, hvorefter eleverne går rundt i salen og quizzer – to og to. Er udsagnet objektivt eller subjektivt? 

”Jorden er rund.” 

”Mette Frederiksen er en dygtig statsminister.”

”Randers er et tegneseriehold.” 

”Kvadratroden af et tal, a, er defineret som det positive tal, der ganget med sig selv giver a.”

Når den enkelte grundregel er gennemgået, skal eleverne løse en gåde. Og for hver gåde de løser, er de ét skridt tættere på målet: At slippe ud af Det kildekritiske escaperoom. Med ny viden i bagagen. 

Tilbuddet blev etableret for to år siden, og responsen fra både elever og lærere har været positiv. Men hvorfor lige et escaperoom? Hvad er pointen? 

Spørger man Signe Brinkmann, er det netop selve rammen – et escaperoom – der gør, at tilbuddet fungerer. Ganske enkelt fordi eleverne ved, hvad det er – måske har de endda prøvet at befinde sig i et af de gådefulde rum, hvor de har skullet løse mysterier på tid. Og så har den legende form også stor betydning, påpeger hun. 

”Vi forsøger at integrere legende og elevinddragende aktiviteter i alle vores tilbud, og flere af dem rammesættes ud fra et narrativ, som eleverne kan relatere til fra deres hverdag.”

”Det gælder især vores tilbud om digital dannelse, fake news og kildekritik, hvor eleverne for eksempel skal hjælpe fiktive elever med at begå sig eller være en del af en fiktiv tv-kanal, der skal udvælge nyheder,” siger Signe Brinkmann. 

Et helt andet niveau 
I skoleåret 2023/2024 udbød Randers Bibliotek i alt 230 undervisningsforløb, som over 7.000 elever fra grundskolen deltog i. Med andre ord udgør skoletilbuddene – herunder forløbene om digital dannelse – en væsentlig del af bibliotekets virke. 

Og skolesamarbejdet er ikke blevet mindre vigtigt med årene. Tværtimod, forklarer Lone Føgh Westphall, der er bibliotekschef på Randers Bibliotek. 

”Uddannelse er en stor del af det, vi er sat i verden for, og her på Randers Bibliotek prioriterer vi skolesamarbejdet meget højt. Faktisk så højt, at vi har et helt hold, der arbejder med det fast. Vi anser det for at være en væsentlig opgave, og derfor bruger vi også mange ressourcer, kroner og ører på det,” siger hun.

Lone Føgh Westphall forklarer, at bibliotekernes læringstilbud har gennemgået en markant udvikling på relativt få år. 

”Skoleområdet er blevet prioriteret – og professionaliseret. De didaktiske, undervisningsfaglige kompetencer er blevet langt stærkere. Derfor arbejder vi med læring på et helt andet niveau, end vi gjorde for bare ti år siden. Og derfor har vi også så mange tilbud, der udgør et jævnbyrdigt supplement til den traditionelle undervisning ude på skolerne.” 

Nye veje  
På Randers Bibliotek handler det om at udnytte de frie rammer maksimalt, forklarer Lone Føgh Westphall. Udnytte, at folkebibliotekerne ikke er underlagt læringsplaner. Og det gør de blandt andet ved at eksperimentere med undervisningsformaterne, som det er tilfældet med Det kildekritiske escaperoom. 

”Der er ikke nogen, der kommer og tjekker, om vi gør tingene på en bestemt måde, eller om vi når bestemte mål. Vi kan noget andet end skolerne. Vi kan involvere og engagere eleverne på andre måder, end de er vant til. Og det skal vi holde fast i,” siger hun og fortsætter:

”Faktisk ligger det i vores dna, at vi eksperimenter. Det er et opdrag. Vi udvikler og samskaber med borgere og samarbejdspartnere – i det her tilfælde elever og lærere. Derfor forsøger vi hele tiden at gå nye veje, og vi er heller ikke bange for at lade noget dø for at give plads til noget andet, som fungerer bedre.” 

Alle gåder er løst  
I salen på Randers Bibliotek er formiddagen ved at være slut, og alle gåder er løst. Den strenge lærer Ejnar er tilfreds, og eleverne fra 6.B på Østervangsskolen får endelig udleveret nøglen til den kædelås, der blev monteret på salens dør, da eleverne ankom.

Men inden de slipper helt ud af Det kildekritiske escaperoom, skal de svare på spørgsmål i en Kahoot!-quiz. En quiz, der afslører, at eleverne har ret godt styr på de syv grundregler inden for kildekritik. 

Og det glæder deres klasselærer, Andrea Roed, som ser flere fordele ved bibliotekets tilbud. Hendes erfaring er, at det eksperimenterende undervisningsformat virker. 

”Vi er i gang med et avisforløb i klassen, og der er det jo mange af de samme ting, vi snakker om. Fake news og så videre. Men det er, som om det fæstner sig bedre her. Som om det giver bedre mening for dem, når de lærer på den her måde.” 

”Og så fungerer det godt med så mange forskellige aktiviteter,” siger hun. 

Klasselærerens elever har nu klaret opgaverne, lavet øvelserne, løst gåderne. De slap ud. Men snart skal en ny klasse prøve kræfter med bibliotekets escaperoom – og blive klogere på, hvad kildekritik betyder. 

FAKTABOKS: KILDEKRITIKKENS 7 GRUNDREGLER

1: Hvem har skrevet kilden? 
2: Hvad er kildens formål? 
3: Hvornår er kilden opdateret? 
4: Hvilke andre kilder bygger kilden på? 
5: Tjek kildens troværdighed
6: Hvor objektiv er kilden? 
7: Hvem er kildens målgruppe?