Ung og lovende: Rued Langgaard før det danske musikmiljø vendte ham ryggen.
Ung og lovende: Rued Langgaard før det danske musikmiljø vendte ham ryggen.

Lyttetip: Skurken der kom ud fra skyggerne

03.03.23
De senere år er dansk musiks sorteste samvittighed, komponisten Rued Langgaard (1893-1952), blevet lidt mindre paria og lidt mere helt.

Selv om det er dejligt ukompliceret med fortællinger, hvor helten altid gør det rigtige og hvor skurken kun har usympatiske træk, så ender den slags fremstillinger gerne med at blive lidt kedelige i længden.

Heldigvis er den virkelige verden altid fuld af nuancer, og her har selv de mest heltede helte engang gået over for rødt eller råbt ad deres børn inde i Føtex. Når man hører den korte version om de mennesker, vi har gjort til stjerner og forbilleder op gennem historien, er det bare sjældent det, vi præsenteres for.

Så meget desto mere grund til at tage et spadestik dybere, når chancen byder sig. Måske endda kigge på, om vi stadig er enige i de domme, man gennem tiden har afsagt over sine samtidige navne indenfor kunst, kultur, politik, videnskab etc. Tåler deres værker og væremåde stadig dagens lys? Kan vi forstå deres kunst og bevæggrunde anderledes, når eventuel bølgegang har lagt sig? Måske lige så interessant: tåler vi selv at måtte ændre vores opfattelse af dem og deres samtid?

Komponisten Rued Langgaard tæller måske ikke i den forstand som skurk, men han var i hvert fald dømt ude af det gode selskab i dansk musikliv mens han levede. Faktisk på en måde, hvor man med rette kan hævde, at der var et vist niveau af dæmonisering til stede. Det er der mange grunde til, og en del af dem har med hovedpersonens personlighed at gøre.

70 år efter hans død er interessen omkring hans til dels fuldstændig banebrydende musik imidlertid stigende. Måske fordi hans manglende ærbødighed overfor datidens store danske musikstjerne, Carl Nielsen, ikke farver os længere. Måske fordi vi bedre kan se, at hans ætsende kommentarer til de arbejdsgivere og bedømmelsesudvalg, der nærmest altid forbigik ham, også handlede om et bundløst savn efter anerkendelse.

Men vigtigst af alt har vi har fået videre horisonter for at forstå og afkode det, vi hører, når hans musik spiller. På sit allermest geniale var Rued Langgaard 50 år forud for sin tid. Det var hverken Danmark eller resten af verden klar til dengang, men nu er vi et andet sted. Vi skal ikke ukritisk gøre ham til en helt (hvilket han ellers ville have elsket), men vi skal være fair overfor ham, hans liv og hans mangesidede værker.

Du kan få den farverige og medrivende historie om ham i niende afsnit af Randers Biblioteks musikpodcast, Klangkammeret, som du kan finde på alle gængse podcasttjenester, på eReolen, eller afspille direkte i din browser her.