- Billedbog
Den flyvende kuffert (Ill. Malgorzata Piotrowska)
(1996)
Billedbog. En købmandssøn, der har ødslet sin formue bort, får en mærkelig kuffert forærende. Den kan flyve, og i den flyver han til Tyrkiet for at prøve at vinde prinsessen
Hvor finder jeg materialet på biblioteket?
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Billedbog
Format
alle illustreret i farver
Sprog
dansk
Genre
eventyr
Bidrag af
ISBN
8778016533
Omfang
28 sider
Forlag
Sesam
Målgruppe
børnematerialer
Alder
fra 5 år
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Et af de knap så kendte H.C.A. eventyr, ikke udgivet som billedbog i mange år. En dyb og besynderlig historie og i hvert fald ikke en "renlig" fortælling, som den lerpotten fortæller til stor glæde for det øvrige køkkentøj i den morsomme karikatur over menneskeligt bigotteri, der lægges i munden på hovedpersonen som en fortælling i fortællingen. Det er usædvanligt for et eventyr, at den fallerede købmandssøn, der rejser til Tyrkiet i en flyvende kuffert og ved at udgive sig for tyrkergud vinder den utilnærmelige prinsesse, alligevel ikke får den udkårne til sidst. Ved letsindig omgang med fyrværkeri får han sat ild til kufferten, det eneste transportmiddel, der kan bringe ham til hende. Det gemmer på en konsekvenstung morale, men fortalt så let og muntert, at man næsten ikke opdager det. Også fortællingens snedige komposition er dybt fascinerende: tre fortælleplaner, der - skubbet ind i hinanden som en gammeldags kikkert - giver fortællingen et stærkt bevægeligt zoom fra stort til småt og tilbage igen i umærkeligt glidende bevægelse. Ren magi, som billederne spejler med lysende og mættede akvareller og hjælper på vej ved at vise købmandssønnens profil i billedrammen, når det er ham, der fortæller. Fortællekunst for alle fra 4-5 år
Læs hele anmeldelsen Lektørudtalelse
Historien - eller historierne, for det er et kinesisk æskesystem af fortællinger i fortællinger - er jo bare god. Efter en kanonstart sprudler det af sted i sprogboblende ordleg med dybe dyk i både komik og tragedie og sidespring til naragtighed og overmod. Den er til læsninger og genlæsninger i alle aldre og kan her oplæses fra længe inden skolealderen. Teksten er uforkortet og næsten med den oprindelige, noget specielle tegnsætning, men er rettet ind efter nutidig retstavning. Den er ret tæt sat i varierede, oftest brede verssatte blokke ikke bare ved, men også sine steder forstyrrende oven i illustrationerne. Disse falder i to klart forskellige serier. Rammehistorien om den fattige købmandssøns tur til Tyrkiet er illustreret med farvesprudlende billeder i flere formater. En krymmel af mange detaljer i en lidt primitiv figurformning og grelle farver giver en særlig charme - en slags: det er ikke så fikst, men til gengæld er det meget af det! Den indlagte fortælling om husgerådets fortællinger er helt enkelt illustreret med fortælleren antydet i kanten og kun et par fantasibefordrende detaljer. Det er billeder, der efter oplæsning helt fint kan genkalde historien og dens mange sidespring
Læs hele anmeldelsen