Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Hagelberg

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Victor og Anja begynder at komme sammen ved en nytårsfest. Han har været forelsket i hende i lang tid, men har ikke vovet at kontakte hende. I begyndelsen er han meget genert og usikker, menAnja forstår at tage initiativet, og det er da også hende, der er den foretagsomme i deres forhold. Bogen er på ingen måde kun en beskrivelse af de to unges forelskelse. Hele bogens stil ogforfatterens skrivemåde er frisk og levende med mundrette dialoger i ungdommens sprog. Handlingen er krydret med humoristiske indslag og småepisoder, der grænser til det crazy-komiske. Temaet:kærlighed - serveret på denne måde vil uden tvivl vække begejstring og fremkalde en sund latter. Bogen er let og problemfrit behandlet uden nogen dybsindighed. Den er ren og skær underholdning. Godtypografi. Omslaget i tegneseriestil stemmer udmærket overens med bogens indhold. Fra 11 år