Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Inddelt efter landsdele beskrives 350 interessante steder i Danmark. Fra Gedser til Skagen guides turglade læsere til naturskønne områder, skove, fyrtårne, slotte, museer, kirker og meget mere

Beskrivelse

Bogen beskriver et stort udvalg af udsigtspunkter, historiske steder, strande, kirker, slotte, øsamfund, museer og meget andet fordelt over hele Danmark. De fleste steder omtales rimeligt kortfattet, mens enkelte seværdigheder har fået en hel side. Alle lokaliteter er illustreret med farvefotografier. Hvert sted omtales på mindst en halv spalte. Alle steder har et nummer, der er plottet ind på et danmarkskort, og bogen afsluttes med et alfabetisk register

Vurdering

Lettilgængelig og inspirerende guidebog i et indbydende og overskueligt layout, der egner sig godt til bilture rundt i Danmark. Bogen indeholder mange idéer til udflugter og både naturen og kulturen er rigt repræsenteret i de mange seværdigheder. Der er ikke adresser til de enkelte lokaliteter, men der er angivet hjemmesider for uddybende oplysninger

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har siden 2016 skrevet en lang række lignende bøger om seværdigheder i Danmark, bl.a. 501 steder i Danmark, Bilture i Danmark og Den store bog om Danmark, som minder mest om en udvidet version af denne