Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Kylar Stern, af mange kendt som Nattens Engel, forsøger stadig at finde sin plads i verden og at affinde sig med, at den vej skæbnen har tænkt for ham ikke nødvendigvis er, hvad han selv ønsker. For dem der kan lide store fantasy-værker. Fra 14-15 år og opefter

Beskrivelse

2. og 3. bind i serien om "Nattens Engel" Kylar Stern, som arver en helt særlig form for magi af sin afdøde mester Durzo Blint. I "Gudekongen" forsøger Kylar at undslippe sit liv som lejemorder og slå sig ned med sin elskede Elena og deres plejedatter Uly. Men han opdager snart, at det er sværere at undslippe sin skæbne, end han havde troet. I "Lovens Scepter" har Kylar omsider lært prisen ved sin udødelighed, og han står over for sin største udfordring som, hvis han fejler, vil dødsdømme verden, men hvis han lykkes, vil koste ham alt han elsker

Vurdering

Det er en fantastisk medrivende serie, hvor forfatteren konstant får sine hovedpersoner til at foretage umulige valg og holder læseren fastlåst i medrivende spænding

Andre bøger om samme emne

Serien egner sig til dem der kunne lide Snigmorderens lærling og Throne of glass - kongens forkæmper