Lektørudtalelse

Forfatter: Ellen Lind Jensen

Birgit Petersson behøver næppe nogen nærmere præsentation – mediekendt, som hun er, og i bogsammenhæng kendt for en god håndfuld titler senest Frygten for fedtet, 1997. Her i 1999 er det begrebet tilgivelse, hun kommer rundt om i en meget læsbar og nærværende bog. Nærværende, fordi hun formår at komme dybt ind i en lang række kendte situationer og dilemmaer, som ingen af os undgår at blive konfronteret med livet igennem. Men også mere ekstreme, som de fleste kun læser om. Læsbar, fordi hun formår at anskueliggøre problemstillingerne i et meget præcist og uakademisk sprog, hvor de få anvendte faggloser bliver forklaret. Endvidere tager hun bestandig udgangspunkt i konkrete eksempler, som – opdigtede eller ej – virker autentiske og troværdige. Tilgivelse er en udviklingsproces mellem 2 parter. Tilgivelse er ikke at glemme, men at åbne nye muligheder for sig selv og den anden. Der er tale om en slags debatbog og en bog for den læser, der er interesseret i psykologiske processer og selvudvikling

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 1999