Dronningborg Bibliotek er placeret centralt i Dronningborg. Biblioteket flyttede til den nuværende bygning i 1996. Randers Bibliotek Øst er renoveret og nyindrettet i 2012

"Det var sådan det hele begyndte" ...fortalte Tove Retpen, der var tidligere leder af Randers Bibliotek Øst, dengang Dronningborg Bibliotek, i perioden 1966 - 2000, ved receptionen for bibliotekets 40 års jubilæum den 15. september 2006.

"På Udbyhøjvej over for den gl. skole ligger Højriis, en tidligere sommervilla senest beboet af pens. amtmand Hans Andersen. Da han døde først i tresserne, havde han skrevet i sit testamente, at Dronningborg kommune kunne overtage Højriis med tilhørende have til en favorabel pris.

Højriis var noget særligt for alle dronningborgere. Huset skjulte sig bag hække, som næsten nåede op til de elektriske ledninger. Bag hækkene kunne man lige skimte taget og tårnet. Kommunen slog til. Man diskuterede om anvendelsen. Bygningen var meget forfalden, så der skulle enten finde en omfattende renovering sted, eller bygningen skulle rives ned. Grunden var dog meget attraktiv, nærmest en park.

Ved Toldbodgade var der på dette tidspunkt ved at skyde adskillige virksomheder op, der i blandt Avery. Ved Averys rejsegilde var sognerådet inviteret med, og ved den lejlighed spurgte arkitekterne fra C. Møllers tegnestue i København sognerådet om, hvad det var for et hus, der lå deroppe på Udbyhøjvej. De fortalte, at det var et dødsbo, de havde overtaget, og at det nok skulle rives ned, da det var meget forfaldent. Arkitekterne var meget nysgerrige og spurgte, om de ikke måtte se det. De blev meget begejstrede og sagde: "Det kan blive et meget fint bibliotek". "Det er alt for dyrt," var svaret, men arkitekterne vidste en masse om tilskud, lån o.s.v., så de fik lov at lave et skitseforslag, og så rullede lavinen.

I foråret 1966 stod bygningen færdig med inventar og haveanlæg. Der blev holdt åbent hus, hvor kommunens beboere kunne komme ind og se herlighederne. Der var ikke en bog! Da huset var færdigt, henvendte man sig til Centralbiblioteket i Randers og bad om hjælp til indkøb af materialer, og hvad der ellers skulle til et bibliotek. Her blev man nærmest chokeret over henvendelsen. Man anede intet om planerne med et bibliotek i Dronningborg, og at der stod et færdigt hus med inventar og det hele. Det plejede de jo at hjælpe med. Derfor fik biblioteket i Dronningborg fine snedkerreoler og ikke "Reska" reoler, som man brugte alle andre steder på dette tidspunkt.

Centralbiblioteket fik travlt. Der skulle både laves budgetter, forslag til materialer og købes bøger, der skulle sendes til bogbinder. Der skulle laves kartoteker. Det var ikke noget, der lige kunne laves over en nat.

Midt i april var der en annonce i avisen angående en stilling som bibliotekar på Dronningborg Bibliotek. 10 timer om ugen. 8 timers åbningstid fordelt på 4 dage. 2 timer til andet arbejde. Bogopsætning, registrering af lånere, indkøb af materiale, hjemkaldelser og tusind andre ting. Den annonce kikkede jeg lidt på. Jeg var på dette tidspunkt hjemmegående med 2 små børn på 1 og 3 år. Min mand var lige blevet ansat som leder af Forberedelsesskolen med tiltrædelse 1. august. Oplandsbibliotekaren på Centralbiblioteket, som havde kontakten til alle områdets deltidsbibliotekarer syntes, at det lige var noget for mig. Han vidste, at jeg ikke trivedes med at være hjemmegående. Jeg tøvede længe, men lige før fristens udløb kom han ud til mig og pressede mig til at sende min ansøgning.

Netop den dag i august, hvor min mand tiltrådte, ringede sognerådsformand Egil Pedersen til mig og fortalte, at jeg havde fået stillingen til 1. september. Den officielle besked fik jeg først den 25. august, så der blev travlhed i det lille hjem.

Biblioteksudvalget blev konstitueret den 30. august og indkaldte straks til vort første møde. Biblioteket skulle jo være færdigt til åbning den 15. september. Straks, det var blevet officielt, at jeg havde fået stillingen, fik jeg overdraget kartoteksskufferne med kort på alle indkøbte bøger fra Centralbiblioteket. Alle bøger skulle mærkes med små klæbemærker med forfatter og titel, kaldet crown-strimler. De var i store ruller og skulle skrives efter kartotekskortene. Det var bare om at komme i gang med skrivemaskinen. Det foregik hjemme ved mit eget skrivebord, og de lange strimler blev lagt ud på gulvet i stuen. Det skulle altsammen være færdigt til bøgerne kom fra bogbinderen. Det var en stor dag. 16 store kasser stod på gulvet i udlånslokalet. 3 elever fra Centralbiblioteket kom ud til mig og hjalp med at pakke ud, sætte crownstrimler i og sætte bøgerne i orden på hylderne. Vi nåede det.

Indvielsen blev en festlig eftermiddag i lokalerne oven på biblioteket, som egentlig var en lejlighed til bibliotekaren. men jeg var i forvejen bosiddende i hus i Dronningborg. Da jeg var eneste personale, måtte jeg for mit vedkommende flytte festlighederne til udlånslokalerne klokken 15. Da jeg åbnede døren stod to genboer på spring. De kappedes om at komme først og få lånenummer 1. Pensioneret amtsskolekonsulent Stegger Nielsen nåede først op ad trappen. Lige efter kom fhv. snedkermester Leonhardt Jensen. De kunne straks sætte humøret i vejret. Stegger Nielsen kendte jeg fra min tid på Centralbiblioteket i Randers. Når han besøgte biblioteket der, slog han døren op og råbte: "Hvor er min dame?" Mange unge, især drenge, skulle også lige ind og se, hvad vi kunne byde på, og de blev meget trofaste lånere.

Alle udlån blev noteret på de nyskrevne lånerkort med en blyant påmonteret et stempel. Fotonotering var ikke opfundet. I alle bøger sad et bogkort, som man tog ud og noterede lånerens nummer på. Efter lukketid skulle bogkortene ordnes efter forfatter og titel. Man skulle kunne finde dem igen, når bøgerne blev afleveret. Det mest spændende var at tælle op, hvor stort udlånet havde været de enkelte dage. I begyndelsen måtte vi begrænse udlånet af skønlitteratur, da bogbestanden ikke slog til. Vi lånte flittigt depoter på Centralbiblioteket. Nogle vittige lånere kaldte min cykel med cykelkurv både for og bag for bogbussen.

Sognerådet havde besluttet, at man kun købte voksenbøger. Børnene måtte bruge skolebiblioteket, men det var ulovligt. Pengene var brugt op, så vi fik en lille efterbevilling til køb af billedbøger, som vi plastede i en fart. Så havde vi et børnebibliotek under opbygning.

Biblioteket blev heldigvis en succes. Med den store tilstrømning kneb det med tiden til oprydning, optælling, ordne bestillinger og alle de andre opgaver efter lukketid. Udvalget bemærkede, at lyset var tændt lidt for længe om aftenen, så tiden var kommet til at søge midler til en medhjælper. Det fik vi bevilliget, og i foråret blev Birgitte Rasmussen ansat. Hun var ansat i 20 år, inden hun måtte lade sig pensionere på gr. af nedsat hørelse.

Året efter indvielsen blev salen bagved biblioteket, den gamle hestestald, færdigrenoveret, og det første arrangement var en Dronningborg udstilling udført af Kulturhistorisk Museum. Et meget fint arbejde. Samme sommer spillede Randers Byorkester under ledelse af Laward Friisholm promenadekoncert på parkeringspladsen. Elever på Rismølleskolen lavde plakater til ophængning rundt i Dronningborg. Vi lavede en lille konkurrence. Optiker Schell Poulsens søn vandt 1. præmie. Erik A. Frandsen måtte nøjes med 2. pladsen. Det er morsomt at tænke på, at han er en stor kunstner i dag.

Vi udlånte også lokaler. Udover salen, som blev benyttet af mange foreninger, havde vi et lokale ovenpå, hvor en litteraturkreds holdt ugentlige møder. Desuden var der et lille blokhus i parken, som oprindelig var en gave til en af de tidligere ejere fra venner i Norge. Det blev også sat i stand. Det bestod af 2 rum med et badeværelse imellem. Det gamle badekar med løvefødder var lidt af en attraktion. En sykreds hyggede sig her. Lokalerne i kælderen blev i starten brugt af ungdomsskolen. Det blev for trangt, og ungdomsskolen flyttede på skolen. Så flyttede spejderne ind, og vi havde et meget fint samarbejde, til Højriis blev solgt.

Tiden gik, og meget blev anderledes. Det manuelle arbejde ændrede sig. Andre materialer fandt indpas. Da vi i 1966 indviede biblioteket, var der intet internet og alle de andre elektroniske midler, som har gjort brugen af biblioteket meget lettere for lånerne. Nu kan man jo gå på biblioteket med sin egen PC. Så er det morsomt, at vi i Dronningborg startede helt på bar bund, gik hele vejen og i dag står med et tiptop moderne bibliotek.