Den nødvendige far

Er afholdt
Anders Kofoed
Foredrag med Anders Kofoed.
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Entré: 125 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark

Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle i et nyt og spændende foredrag baseret på hans nyeste bog 'Den nødvendige far'. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar.

I dette foredrag tages der udgangspunkt i faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker. Udover den nyeste forskning inddrager Anders Kofoed også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar. Han kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse med fokus på farens rolle. Anders holder foredrag i ca. en time og derefter er der mulighed for spørgsmål.

Anders Kofoed er biolog, zoolog og naturvejleder. Siden august 2013 har han været fast dyreekspert på tv-programmet GO' Morgen Danmark, ligesom han har været ansat hos København Zoo, og var én af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Inger Nygaard Kaad på ink@randersbib.dk.

Foredraget arrangeres i samarbejde med FOF.