Foredrag med fokus på unges trivsel og robusthed - ungdomsforsker Søren Østergaard

"De unge opfører sig pænt, MEN de har det ikke særligt godt"
Date
13 marts 2025
Tid
17:00 - 19:00
Pris
Adgang: 50 DKK
Sted
Kulturhusets sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
  • SIND Randers
  • AOF Randers
Adresse

Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark

Danske unge spiser stadig sundere, de dyrker mere motion, de drikker mindre, de er mindre kriminelle m.m. Samtidig viser en række undersøgelser også, at unges trivsel er under massivt pres – de er stadig mere kropsutilfredse, går til psykolog, sover mindre, spiser mere, medicinerer mere, er mere stressede osv. Udtrykt i overskriftsform så opfører det store flertal af danske unge sig rigtig pænt, MEN de har det ikke særlig godt!

I oplægget vil der være fokus på at identificere de faktorer, der har betydning for, at danske unges trivsel er truet, og hvad der skal til for at udvikle robuste og livsduelige unge – herunder et specielt fokus på, hvad der kendetegner de voksne, som har en direkte betydning for at børn og unge udvikler en ”robusthed”, der gør, at de har mod på at give sig i kast med ungdomslivet. 
Foredraget er i Kulturhuset sal.
Arrangeret af SIND Randers, AOF Randers og Randers Bibliotek.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lena Koldsø.   
 

Søren Østergaard har siden 1995 primært forsket i børn og unges hverdag og værdier, deres deltagelse i fritids- og foreningsliv, deres voksenrelationer, samt trivsel. I dag er han en af de mest kompetente foredragsholdere på området, og formår altid at give sine erfaringer og konkrete værktøjer videre til publikum. 

Tilgængelighed

  • Mulighed for at trække sig: Ja
  • Niveaufri adgang: Nej. Der er elevator
  • Handicapvenligt toilet: Ja
  • Teleslynge: Ja

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på hovedbiblioteket@randersbib.dk eller ringe på tlf. 87106800