- Date
- 03 april 2025
- Tid
- 17:00 - 19:30
- Pris
- Adgang: 100 DKK
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- LEV Randers
- Adresse
-
Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark
Lone Hertz og Axel Strøbye fik i 1966 sønnen Tomas, der som spæd blev vaccinationsskadet og mistede evnen til at tale. Han blev fejldiagnosticeret som åndssvag, hvilket førte til fejlanbringelser og fejlbehandling. Som 10-årig blev Tomas anbragt på en institution, da familien ikke kunne få den nødvendige hjælp derhjemme. I 58 år kæmpede Lone Hertz for at give sin søn en værdig tilværelse - lige indtil han afgik ved døden i 2024.
Lone viser dokumentarfilmen "Tomas - et barn du ikke kan nå", der handler om Lone og hendes søn - og derefter lægger hun op til dialog, og deler sine erfaringer og udfordringer med at have et barn med handicap.
Arrangeret af LEV Randers og Randers Bibliotek.
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Lena Koldsø.
Den anmelderroste dokumentarfilm vandt en Bodil for bedste dokumentarfilm i 1980, og blev vist i 60 lande.
Lone Hertz er én af sin generations mest populære skuespillere, og har haft et hav af store roller på film, tv og teater. Hun har derudover været en vigtig stemme i debatten, når det gælder handicappedes rettigheder.