- Date
- 08 oktober 2024
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Sted
- Kulturhusets sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark
Så er datoerne for efteråret 2024 klar!
Stedet, hvor vi mænd mødes til en uformel snak, hører spændende foredrag fra "Dagens Mand", drikker en kop kaffe og synger et par sange.
Efterårets datoer er:
10.9. Emil Asani, Informationsspecialist, Randers Bibliotek
KUNSTIG INTELLIGENS
Pludselig går det stærkt med udviklingen indenfor kunstig intelligens og maskinlæring; medierne, virksomheder og investorer har længe råbt ”robotterne kommer!”, men hvad betyder det for os almindelige dødelige?
Tag på rejse i algoritmer og kredsløb og se hvordan maskiner tænker og laver kunst, når informationsspecialist Emil Asani fra Randers Bibliotek sætter den kunstige intelligens på prøve i en hverdagssammenhæng.
24.9. Lasse Koldkjær Kristoffersen, Randers Amtsavis
Journalistik har ændret sig væsentligt over de seneste år. Internettet har gjort det muligt at klare meget mere fra computeren, men også få langt mere data fra historierne, når de er udgivet. Det har den slagside, at vi sjældnere møder de mennesker, vi taler med og skriver om. Som cityjournalist tager jeg stort set altid ud, hvor historierne er. Jeg vil give et indblik i, hvordan vi arbejder; både før, under og efter, vi har udgivet.
Og så følger vi en smule op fra sidste gang, hvor Emil talte om kunstig intelligens, for det er naturligvis en teknologi, der fylder enormt meget i det journalistiske fag - på godt og ondt.
8.10. Borgmester Torben Hansen
Gudenåen og den nye bydel.
Med udgangspunkt i Gudenåens historiske og moderne betydning for Randers vil Torben Hansen fortælle om muligheder og udviklingen af Flodbyen Randers. Dette med træk tilbage til byens første tid, Henrik Pontoppidan og egne barndomsminder fra byens definerende vandløb.
22.10. Henry Amsler
HVAD SKAL VI MED EN STADSARKITEKT?
Det vil tidligere stadsarkitekt Henry Amsler i Randers kommune blandt meget andet fortælle om. Henry Amsler har fulgt og måske også bidraget til Randers' udvikling gennem 42 år fra forrige kommunesammenlægning i 1970 til 2015, et arbejdsliv som har omfattet en bred vifte af opgaver lige fra taleskrivning til borgmesteren og til udvikling af nye bydele for tusind nye borgere.
5.11. Ole Eeg
THE BEATLES
Hør historien om det berømte engelske band, der i 60’erne lagde hele verden ned - og stadig lever videre fra generation til generation. The Beatles anses for at være det største og mest betydningsfulde pop- og rockband nogensinde.
Foredraget indeholder masser af billeder, lyd- og videoklip – og så skal vi selvfølgelig synge med på mange af Beatles-sangene.
Ole Eeg, der bor i Neder Hornbæk, er foredragsholder og har siden 2016 været musikanmelder ved Randers Amtsavis.
19.11. Knud Schmidt Nielsen
STATSSKOLENS GAMLE BIBLIOTEK
Knud fortæller om otte års fascinerende detektivarbejde. Her har han ene mand arbejdet dedikeret med at systematisere det gamle latinskolebibliotek på Statsskolen i Randers. Biblioteket har fulgt skolen i århundreder og rummer utallige spændende og overraskende historier, ikke mindst om bøgernes egen vandring til de omsider fandt deres plads på hylderne i det gamle bibliotek.
3.12. Ole Sommer Bach, Randers Regnskov
BIODIVERSITETEN I FOKUS
Ole har altid elsket natur og biodiversitet, og har som kurator i Randers Regnskov haft rig lejlighed til at udleve sin interesse. Dagens emne bliver derfor biodiversitet i allerbredeste forstand, og der vil både blive sat fokus på den globale biodiversitets tilstand, og nogle af de helt lokale bevaringstiltag han gennem tiden har involveret sig i.
Alle dage starter vi kl. 10, og vi er færdige til kl. 12.
De forskellige oplægsholdere offentliggøres løbende.
Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe.
OBS: Du skal kun tilmelde dig første gang, så er du automatisk tilmeldt alle efterårets foredrag
Kun for mænd!
Venlig hilsen
Henrik G, Peter E og Erik L