
- Date
- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
- Adgang: 75 DKK
- Sted
- Kulturhusets sal
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- FOF Randers
- Adresse
-
Stemannsgade 2
8900 Randers
Danmark
Hvad er egentlig en værdig død?
Man kan måske sige, at døden er mere værdig, jo mere ens egne ønsker til livets afslutning bliver opfyldt.
Hvis det skal ske, må ens nærmeste, læger og plejepersonale nødvendigvis kende ønskerne.
Så vi er nødt til at få talt om det. Og det skal helst være i god tid – inden det bliver for svært!
Der er rigtig meget, man selv kan bestemme omkring sin egen død og om pleje og behandling i den allersidste tid – også selv om aktiv dødshjælp ikke er tilladt i Danmark.
Men også disse beslutninger kræver, at man får ’taget hul på bylden’ tidligt – så hvorfor ikke nu?
Mandag 22. september vil Ove Gaardboe fortælle om forskellige regler og retningslinjer, der er vigtige i denne sammenhæng – og også om den ny lov, der trådte i kraft i januar i år, som giver alle over 60 år mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop – blot ved at sætte et par krydser på sundhed.dk.
Og så vil Ove Gaardboe også bede mødedeltagerne snakke om deres egne holdninger og ønsker.
Han inviterer til en slags Højlunds Forsamlingshus, hvor alle vil få mulighed for at bidrage til diskussionen. Der kan købes kaffe og kage i pausen.
Selv om emnet er alvorligt, garanterer Ove Gaardboe for, at det bliver en hyggelig eftermiddag/aften .
Om oplægsholderen:
Ove Gaardboe er overlæge og konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og har tidligere været lægechef for Akutafdelingen i 8 år frem til 2015.
Siden 2015 har Ove Gaardboe beskæftiget sig med projekter, der handler om, at læger og plejepersonale på sygehuse og i kommuner skal være klar til at tage samtaler med de ældste og de mest syge om den sidste levetid.