Sig noget! (7.-10. klasse)
Teaterskolen Kastali’a, Randers Ungdomsskole og Randers Bibliotek inviterer til en spændende temadag for elever i 7.-10. klasse, hvor ORD er i fokus.

HVAD SKAL DER SKE?
Eleverne skal skabe gode historier ved at deltage i tre workshops, hvor de både bruger skriften, sproget og kroppen under overskriften ”SIG NOGET!”. Man kan sige noget om sit liv på mange forskellige måder – og det er den personlige fortælling om at være ung, der er i fokus til denne temadag.
I LØBET AF DAGEN SKAL ELEVERNE
- Fordybe sig i mundtlig fortælling med Teaterskolen Kastali’a
- Arbejde med digital formidling med Randers Ungdomsskole
- Deltage i skriveworkshop med Randers Bibliotek
VARIGHED
Temadagene afholdes fra mandag den 24. februar til fredag den 28. februar 2025 – alle dage kl. 8.30-14.00.
PROGRAM
Kl. 8.30-8.45 Velkomst i Kulturhusets sal
Kl. 8.45-10.15 Workshop 1
Kl. 10.15-10.30 Pause
Kl. 10.30-12.00 Workshop 2
Kl. 12.00-12.30 Pause
Kl. 12.30-14.00 Workshop 3
TILMELDING
Send mail til: skoleoguddannelse@randersbib.dk
14 dage før temadagen sendes et uddybende materiale til læreren.
Det er gratis at deltage.